4. oktober 2005

Dårligt argument fra Dansk Folkeparti

Har lige set Dansk Folkepartis annonce, der handler om modstanden mod Tyrkiets optagelse i EU. Partiet skriver i annoncen, at hver syvende tyrker synes, det er i orden at bruge vold mod civile for at forsvare islam.

Men... Det danske Forsvar skriver, at 76 procent af danskerne støtter dansk deltagelse i irakkrigen. Jeg er ikke et matematisk geni, men det er da vist mere end hver syvende dansker, der - i sidste ende - støtter et voldeligt forsvar af vores land/religion/værdier. Og en krig kan vel ikke undgå at gå ud over civile?

Det er et dårligt argument, Dansk Folkeparti bruger. For både partiet selv og andre danskere er vel indstillet på at bruge vold for at forsvare vores land med religion og værdier.

Ingen kommentarer: