Viser opslag med etiketten netmedier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten netmedier. Vis alle opslag

30. marts 2012

Globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund - om fremtidens medier, journalister og fotografer

Fredag den 30. marts var jeg til globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund. Dagen bestod af en række korte oplæg fra folk med forskellige roller i medieverdenen krydret med paneldebatter. Jeg deltog som repræsentant for bestyrelsen i Kreds 1 under journalistforbundet.

Dagens talere var
  • Torben Pedersen, CBS
  • Christian Schade, New Media Crew
  • Peter ingdal, Aller
  • Stig Ørskov, JP/Politiken
  • Henrik W. Jørgensen, DJMX (tidligere DJH)
  • Frederik M. Juel, tillidsmand på Berlingske
  • Amalie Foss, Forum for billedmedieoversætter
  • Torben Gammelgaard, Billedkunst
Dagens pointer i overordnet form (min udvælgelse) var:
  • Vi er nødt til at være innovative (Torben Pedersen)
  • Forandringerne er kommet for at blive (Christian Schade)
  • Alt kan outsources (Christian Schade)
  • I dag er vi alle frie agenter (Christan Schade)
  • Brugerne kræver realtid og nytteværdi - og det skal være gratis (Christian Schade)
  • Outsourcing af journalistiske opgaver er virkelighed i dag. Aller outsourcede allerede billedbehandling i 2007, og i 2010 er tre af Allers magasiner layoutet i udlandet (Peter Ingdal).
  • Verden er tabloid (det var flere oplægsholdere enige om. De mest læste på politiken.dk er "Se&Hør"-historier)
  • Journalister skal øge vidensniveauet og specialisere sig. De nuværende uddannelser er for meget pølsefabrikker (Stig Ørskov)
  • DJMX fokuserer på kunderne (tidligere læserne), sociale medier og søgemaskiner, mere viden og sprog (Henrik W. Jørgensen)
  • Internationalt samarbejde betaler sig (Torben Gammelgaard
Høringen skal munde ud i en hvidbog.
Dagen gav mig et overblik over, hvilke udfordringer journalister, fotografer og redigerende står overfor i de kommende år. Noget var kendt stof i forvejen, andre ikke. Jeg syntes især godt om Christian Schades oplæg, der forsøgte at ruske op i konventionelle forestillinger. Selv synes jeg fra tid til anden, at mediebranchen er alt for konservativ og skyder skylden på de gratis nyheder på internet og i gratisaviser i stedet for at kigge på sig selv og udvikle produktet.  

26. juni 2011

Mennesker og mediers Lasse Jensen kommer i vejen for sin egen historie

Mediemagasinet Mennesker og medier på P1 i denne uge handler om netmedierne.

Desværre kommer vært Lasse Jensen i vejen for sit forehavende: At producere en debatudsendelse om netmedierne. Jensen lufter sin mening om netmedierne over for sine gæster i løbet af interviewet med panelet: Christan Lindhardt fra Politiken.dk, Mikkel B. Ottesen fra Nordjyske.dk og Nikolaj Thyssen fra Information.

"De ligner jo alle sammen hinaden," siger Lasse Jensen - og glemmer vist at stille et spørgsmål, inden Christian Lindhardt fortæller, at det gør de ikke, fordi de alle sammen er vidt forskellige.

Jensen slår flere gange fast, at forretningsmodellen for netmedier ikke er fundet, og at det sikkert tager mange år, før netmedier tjener penge - selvom Lasse Jensens gæster (som jo optræder som kilder) kan modbevise påstanden. Et andet argument er, at det hele bare skal gå hurtigt.

"Hvad bidrager det med til demokratiet, at der er deadline hele tiden," lyder spørgsmålet.
"Hvad bidrager det med til demokratiet, at der er deadline en gang i døgnet (som der er på 'gammeldags' medier som papiraviser," kunne man spørge tilbage.

Jeg mener, at Lasse Jensen træder ud af sin rolle som interviewer i sit program. Det er selvfølgelig helt i orden at være kritisk, men når man ikke kan underbygge sin argumentation med research kommer man på dybt vand.  Det er en ærlig sag at være sur over, at verden ændrer sig.

24. januar 2011

Okman

At Ditte Okman er tilbage i mediebilledet er ikke nogen nyhed. Men at grunden til at hun overhovedet kom ind i mediebilledet i første omgang kan vise sig at være det bedste hun har gjort for sin karriere forekommer mig en anelse bizart. Tilbage i begyndelsen af 2010 jokkede hun godt og grundigt i spinaten, blandt andet ved at svine en kioskdame til.

Efter at være havnet i mediernes mølle, gemte Ditte Okman sig en måned under dynen, fortalte hun for nylig. Men nu er hun tilbage som "kommmerciel blogger", skriver Journalisten. Det vil blandt andet sige, at man kan få Ditte Okman til at skrive om fjernsyn på DitteOkman.dk hvis man giver hende penge. Derudover skal hun til at skrive fast for Ekstra Bladet, står der i interviewet.

Jeg synes et eller andet sted det er i orden at Ditte Okman er "tilbage". Det betyder ikke, at jeg ville bytte med hende for at opnå hendes nye karrierespring. Og jeg glæder mig til at se, hvordan en rolle som journalist passer sammen med konceptet "kommerciel blogger". Det sidste begreb har jeg svært ved at oversætte til andet end en slags tekstforfatter.

23. januar 2011

Nyt udvalg kigger på mediestøtten - igen, igen

Ugens gæst i "Mennesker og medier" på P1 er Henning Dyremose. Tidligere har han været finansminister under Poul Schlüter, hvorefter han var topchef i Teledanmark / TDC. Efter en kapitalfond købte TDC fik han for et par år siden et gedint gyldent håndtryk for at forlade sin post.

Nu er Dyremose så formand for et nyt udvalg, der skal "grundlaget for regeringens stillingtagen til den offentlige mediestøtte". Udvalget skal fremlægge sit arbejde i oktober.

Man kan sige, at problemet er, at der allerede er udarbejdet en rapport om præcist det emne. Rapporten kan du hente her som en PDFfil.

22. november 2009

Succes med web-tv

Valgdagen på Furesø Avis blev dækket på nettet. Avisen udkom først to dage senere, så nettet var vores eneste mulighed for at bringe nyt.

De i alt syv indslag vi optog og oploadede i løbet af aftenen er indtil videre blevet vist 3662 gange - hvilket vel er meget godt for et site der har omkring 4.500 unikke brugere på en god uge..

19. november 2009

6. november 2009

Jeg er forstyrret!

Computere med internet er geniale! Alt går lynhurtigt, der er et væld af muligheder. Tjek mail, bold.dk, eb.dk hedder mine STØRSTE tidsrøvere/overspringshandlinger.

Men bag computeren sidder mennesker. Og den menneskelige hjerne bliver (videnskabeligt bevist) simpelthen dum af afbrydelser og forstyrrelser. Lige nu har jeg forstyrret mig selv i mit arbejde med at skrive dette indlæg.

Har tænkt over, at alle disse muligheder kræver en god selvdiciplin. Nu gør jeg det, nu gør jeg det. Min chef underskriver sine mails med "Skynd dig langsomt for at blive hurtigere færdig". Selv tolker jeg det som at man er nødt til at gøre én ting ad gangen. Gøre den færdig. Det sparer tid på den lange bane.

Jeg fik næsten skrevet dette indlæg uden at lave noget andet...

30. juli 2009

Et gratis grin med Google Translate

Jeg ved, der lyder nørdet (muligvis også lidt underligt), men noget af det mest morsomme, jeg ved, er automatiske oversættelser. De kan simpelthen få mig til at ligge flad af grin.

Jeg har - som en service - her samlet et par danske hjemmesider og fået dem oversat via Google Translate:

Berlingske
Sjællandske

Find selv flere her.

26. juli 2009

Twitter: Et liv med pip

Jeg har oprustet kraftigt på Twitter. Følger det nu rigtig meget via - for det meste - iPhone, men også via en normal browser.

Har ikke rigtig fået hul igennem til at kunne bruge det som socialt værktøj. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke er konsekvent i den måde, jeg bruger det på. Egentlig har jeg tænkt mig at bruge det rent fagligt og så bruge Facebook som privatperson.
Har forsøgt mig med at lave et "skilt" på Twitter med lokale nyheder. Hvis du selv er på Twitter og skriver om lokale nyheder, så giv dit tweet prædikatet #lokalenyheder

En af de personer, jeg følger, er Jay Rosen fra New York University, der giver følgende beskrivelse af sin måde at bruge Twitter:
I don't do lifecasting but mindcasting on Twitter.

Du kan finde hans profil her.

Følg mig endelig her og lad mig høre, hvad du mener, Twitter skal bruges til.

22. juli 2009

Facebook og Twitter i krig - med hinanden og mail

Folk deler indhold på nettet som aldrig før, står der i dette blogindlæg fra Business Insider.

Men overraskende er det, at Facebook nu er stedet, hvor der deles flest links. Det slår endna email.

Og micobloggingtjenesten Twitter er også godt med - og haler ind på Facebook.

22. maj 2009

Avis-hjemmesider for tunge

Hjælp - jeg har (som flere og flere andre) investret i en såkaldt netbook. Konceptet for denne bærbare er, at hardwaren er skrabet - til gengæld får man mobilitet.

Men når jeg for eksempel går ind på politiken.dk giver min nye computer problemer. Processoren er simpelt hen ikke gearet til, at der skal køre et flashbanner for visitnorway.dk i toppen, en filmtrailer nede på siden og endnu et flashbanner længere nede - mens den også skal hente billeder og tekst til artiklerne (som jeg jo egentlig er surfet ind på sitet for at finde).

Gad vide, om det stigende antal netbooks får en betydning for, hvordan fremtidens hjemmesider kommer til at tage sig ud? Om tendensen med "skrabet" net (tænker for eksempel på en enkel browser som Google Chrome) også breder sig til hjemmesidernes udformning?

4. maj 2009

Ekstra Bladet lancerer mobilselskab - med gratis trafik

Ekstra Bladet har lanceret deres eget mobilselskab - Ekstra Bladet Mobil. Hvis man bliver abonnent hos det nye selskab, får man gratis trafik til deres eget mobilsite. Smart af en avis, der satser på nettet.

Men hvad gør Ekstra Bladet, hvis der kommer krtitske historer frem om kunder, der er blevet snydt af det nye selskab. Skal det så på forsiden af forbrugersektionen?

8. april 2009

Borgerjournalistik?

I går skrev jeg en historie om Prins Henrik, der var landet i en luftballon i Farum. En god historie, som min avis helt og holdent KUN kunne bringe, fordi vi havde fået en henvendelse fra en borger.

Faktisk havde vedkommende også tage et billede af Hans Kongelige Højhed, som vi så har bragt.

Et eksempel på såkaldt borgerjournalistik - om man vil, for jeg skrev teksten fuldstændig om. Men spørgsmålet er, om den gode borger ville have været i stand til at bringe historien selv, hvis min avis havde mulighed for, at brugerne på vores hjemmeside selv kunne lægge historier op på vores hjemmeside?

Jeg bilder mig selv ind, at jeg er sat i verden for at være journalist. Det vil sige, at jeg skriver bedre journalistiske artikler end en borger gør. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, og jeg hører gerne fra folk, der har eksempler på god borgerjournalistik, hvor artiklen er velskrevet, og hvor stoffet er relevant for mange mennesker.

26. marts 2009

Papir på skærmen

En ny tendens inden for online-journalistik er, at udgive magasiner på nettet. Layoutet er, som man kender det fra DSB-kiosken, men web 2.0 giver mulighed for at krydre det hele med videoer, tekstbidder skjult bag et klik og meget mere.

Ét eksempel er X factor-dommer Remees nye Remee & Friends (der blandt andet har et interview med min bashelt Chris Minh Doky).

Et bud, der mere rammer min smag inden for indhold hedder FLYP - et magasin, jeg er blevet gjort opmærksom på af journalist Anna-Katarina Gravgaard, der leverer indhold til sitet.

Der er flere links til online-magasiner på denne tråd fra foreningen DONA's gruppe på Google Groups.

15. december 2008

Klassikere finder jeg på Youtube

Så er julen over os. Personligt svælger jeg i julesange denne måned, for resten af året har jeg eksem....

Her er en af favoritterne - på Youtube:

18. november 2008

Test

Prøver lige, om jeg kan dele denne post med nogen derude...




14. september 2008

4. september 2008

Så er der WEB-TV

Her er et eksempel på den flermediale journalist i vigør. Det er lidt besværligt både at skulle håndtere still-kamera, videokamera - og så selvfølgelig den gode, gammeldags blok.

Man kan se resultatet her.