Globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund - om fremtidens medier, journalister og fotografer

Fredag den 30. marts var jeg til globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund. Dagen bestod af en række korte oplæg fra folk med forskellige roller i medieverdenen krydret med paneldebatter. Jeg deltog som repræsentant for bestyrelsen i Kreds 1 under journalistforbundet.

Dagens talere var

• Torben Pedersen, CBS
• Christian Schade, New Media Crew
• Peter ingdal, Aller
• Stig Ørskov, JP/Politiken
• Henrik W. Jørgensen, DJMX (tidligere DJH)
• Frederik M. Juel, tillidsmand på Berlingske
• Amalie Foss, Forum for billedmedieoversætter
• Torben Gammelgaard, Billedkunst

Dagens pointer i overordnet form (min udvælgelse) var:

• Vi er nødt til at være innovative (Torben Pedersen)
• Forandringerne er kommet for at blive (Christian Schade)
• Alt kan outsources (Christian Schade)
• I dag er vi alle frie agenter (Christan Schade)
• Brugerne kræver realtid og nytteværdi - og det skal være gratis (Christian Schade)
• Outsourcing af journalistiske opgaver er virkelighed i dag. Aller outsourcede allerede billedbehandling i 2007, og i 2010 er tre af Allers magasiner layoutet i udlandet (Peter Ingdal).
• Verden er tabloid (det var flere oplægsholdere enige om. De mest læste på politiken.dk er "Se&Hør"-historier)
• Journalister skal øge vidensniveauet og specialisere sig. De nuværende uddannelser er for meget pølsefabrikker (Stig Ørskov)
• DJMX fokuserer på kunderne (tidligere læserne), sociale medier og søgemaskiner, mere viden og sprog (Henrik W. Jørgensen)
• Internationalt samarbejde betaler sig (Torben Gammelgaard

Høringen skal munde ud i en hvidbog.

Dagen gav mig et overblik over, hvilke udfordringer journalister, fotografer og redigerende står overfor i de kommende år. Noget var kendt stof i forvejen, andre ikke. Jeg syntes især godt om Christian Schades oplæg, der forsøgte at ruske op i konventionelle forestillinger. Selv synes jeg fra tid til anden, at mediebranchen er alt for konservativ og skyder skylden på de gratis nyheder på internet og i gratisaviser i stedet for at kigge på sig selv og udvikle produktet.  

Farvel til Tøger - en stor chefredaktør

Mens disse linjer skrives - onsdag den 2. februar 2011 - gøres der klar til Politikens chefredaktør Tøger Seidenfadens begravelse.

Når jeg tænker over det så kan jeg ikke se nogen i den danske medieverden (eller udenfor for den sags skyld) udfylde Tøger Seidenfadens rolle som intellektuelt og dog folkeligt ikon. Her havde vi en mand hvis intellekt var en verdensmand værdigt. Og dog holdt han sig til lille Danmark og var en mægtig stemme i debatten. Tit og ofte måtte ministre og andre topfolk give op over for Tøger og kunne blot se smilende til at talestrømmen fortsatte.

Tøger Seidenfadens rolle på Politiken var ansvarshavende chefredaktør, men som der stod i en nekrolog: "Nogen avismand var han ikke". Og det var vel heller ikke hans rolle på avisen at sætte den sammen. Til gengæld var han, som andre også har sagt, selve inkarnationen af Politiken.

Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær skrev på Twitter "hvem skal nu holde de klaphatte i ørene?" Jeg har ikke mere at tilføje. Tøger Seidenfaden vil blive savnet helt enormt.

Okman

At Ditte Okman er tilbage i mediebilledet er ikke nogen nyhed. Men at grunden til at hun overhovedet kom ind i mediebilledet i første omgang kan vise sig at være det bedste hun har gjort for sin karriere forekommer mig en anelse bizart. Tilbage i begyndelsen af 2010 jokkede hun godt og grundigt i spinaten, blandt andet ved at svine en kioskdame til.

Efter at være havnet i mediernes mølle, gemte Ditte Okman sig en måned under dynen, fortalte hun for nylig. Men nu er hun tilbage som "kommmerciel blogger", skriver Journalisten. Det vil blandt andet sige, at man kan få Ditte Okman til at skrive om fjernsyn på DitteOkman.dk hvis man giver hende penge. Derudover skal hun til at skrive fast for Ekstra Bladet, står der i interviewet.

Jeg synes et eller andet sted det er i orden at Ditte Okman er "tilbage". Det betyder ikke, at jeg ville bytte med hende for at opnå hendes nye karrierespring. Og jeg glæder mig til at se, hvordan en rolle som journalist passer sammen med konceptet "kommerciel blogger". Det sidste begreb har jeg svært ved at oversætte til andet end en slags tekstforfatter.

Journalistik skrevet ned til 25 regler

En af mine bekendte på Twitter, @FaheemH, sendte mig og nogle andre journalister på Twitter dette link.

Artiklen er skrevet af den tidligere videnskabsredaktør på den britiske avis The Guardian, Tim Ranford, der har skrevet sine bedste 25 råd ned. Rådene handler mest om selve det at skrive artikler, men andre handler også journalistikkens væsen og natur.

Læs og lær :-)

Skudsmål: Caroline Wozniacki er kedelig

Danmark har verdens bedste kvindelige tennisspiller: Caroline Wozniacki. Om hun også er verdens kedeligste ved jeg ikke. Men kedelig, det er hun ifølge journalister fra udenlandske medier, skriver Ritzau.
"Det er kedeligt at snakke med hende," siger Matt Cronin, redaktør på magasinet Inside Tennis.

Caroline Wozniacki siger intet revolutionerende. Men hun vinder.

Jeg har - selvom jeg har skrevet om Caroline Wozniacki et utal af gange på Furesø Avis - aldrig snakket med Caroline selv. Men jeg har hørt hende udtale sig tit og ofte. Og ja, hun tænder for en båndoptager, når hun bliver stillet spørgsmål. Hun er langt fra nogen farverig tennisspiller. Men Caroline Wozniacki gør noget, som ingen i verden gør bedre end hende. Hun vinder. Og det er dæleme også værd at tage med.

Kilder der springer i målet er lig historier der ikke holder

Poul Høi fra Berlingske Tidende har en evne, som jeg misunder ham meget - og beundrer. Jeg læser ham sjældent uden at få en aha-oplevelse.

Denne gang har han blogget om forsvarsminister Søren Gades pressechef, der er i infight med journalist Christoffer Guldbrandsen - med TV2s Kaare R. Schou på sidelinjen. Sagen handler dybest set om spejderære inden for journalistfaget, mener Høi.

Jeg er enig. Hvis pressechefen vitterligt er kilden til historien om elitesoldater der bliver sendt til Afghanistan, så holder det ikke en meter, hvis han springer i målet efterfølgende. Hvis kilden springer i målet er det det samme som en historie uden kilde. Og en historie uden kilde er ikke nogen historie. Det ville en førstesemesterstuderende fra Danmarks Journalisthøjskole forhåbentlig være enig i.

Læs selv indlægget.

Succes med web-tv

Valgdagen på Furesø Avis blev dækket på nettet. Avisen udkom først to dage senere, så nettet var vores eneste mulighed for at bringe nyt.

De i alt syv indslag vi optog og oploadede i løbet af aftenen er indtil videre blevet vist 3662 gange - hvilket vel er meget godt for et site der har omkring 4.500 unikke brugere på en god uge..

Sjovt, LineP-tv

Se dette indslag med Kim Bilsøe-Lassen. Det er sjovt :-)

Facebook og Twitter i krig - med hinanden og mail

Folk deler indhold på nettet som aldrig før, står der i dette blogindlæg fra Business Insider.

Men overraskende er det, at Facebook nu er stedet, hvor der deles flest links. Det slår endna email.

Og micobloggingtjenesten Twitter er også godt med - og haler ind på Facebook.

Avis-hjemmesider for tunge

Hjælp - jeg har (som flere og flere andre) investret i en såkaldt netbook. Konceptet for denne bærbare er, at hardwaren er skrabet - til gengæld får man mobilitet.

Men når jeg for eksempel går ind på politiken.dk giver min nye computer problemer. Processoren er simpelt hen ikke gearet til, at der skal køre et flashbanner for visitnorway.dk i toppen, en filmtrailer nede på siden og endnu et flashbanner længere nede - mens den også skal hente billeder og tekst til artiklerne (som jeg jo egentlig er surfet ind på sitet for at finde).

Gad vide, om det stigende antal netbooks får en betydning for, hvordan fremtidens hjemmesider kommer til at tage sig ud? Om tendensen med "skrabet" net (tænker for eksempel på en enkel browser som Google Chrome) også breder sig til hjemmesidernes udformning?

Borgerjournalistik?

I går skrev jeg en historie om Prins Henrik, der var landet i en luftballon i Farum. En god historie, som min avis helt og holdent KUN kunne bringe, fordi vi havde fået en henvendelse fra en borger.

Faktisk havde vedkommende også tage et billede af Hans Kongelige Højhed, som vi så har bragt.

Et eksempel på såkaldt borgerjournalistik - om man vil, for jeg skrev teksten fuldstændig om. Men spørgsmålet er, om den gode borger ville have været i stand til at bringe historien selv, hvis min avis havde mulighed for, at brugerne på vores hjemmeside selv kunne lægge historier op på vores hjemmeside?

Jeg bilder mig selv ind, at jeg er sat i verden for at være journalist. Det vil sige, at jeg skriver bedre journalistiske artikler end en borger gør. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, og jeg hører gerne fra folk, der har eksempler på god borgerjournalistik, hvor artiklen er velskrevet, og hvor stoffet er relevant for mange mennesker.

Hvem tilhører historien?

Sent i aftes havde min avis, Furesø Avis, en kanon historie. Den tidligere borgmester i Farum sprænger partiet Ventre i den nye Furesø Kommune og danner sin egen liste.

Den historie sørgede min kollega for at sende til andre medier om aftenen den 1. april.

Lorry bragte den i sin sene udsendelse med vores avis som kilde.

Men næste morgen - tirsdag den 2. april - er det så lige pludseligt Frederiksborg Amts Avis, der er kilde på historien.

Hvordan hænger det nu sammen?

Papir på skærmen

En ny tendens inden for online-journalistik er, at udgive magasiner på nettet. Layoutet er, som man kender det fra DSB-kiosken, men web 2.0 giver mulighed for at krydre det hele med videoer, tekstbidder skjult bag et klik og meget mere.

Ét eksempel er X factor-dommer Remees nye Remee & Friends (der blandt andet har et interview med min bashelt Chris Minh Doky).

Et bud, der mere rammer min smag inden for indhold hedder FLYP - et magasin, jeg er blevet gjort opmærksom på af journalist Anna-Katarina Gravgaard, der leverer indhold til sitet.

Der er flere links til online-magasiner på denne tråd fra foreningen DONA's gruppe på Google Groups.

Journalist som vinterbader

Se min kollega her på Furesø Avis gå planken ud som vinterbader her.

	Avisens udsendte får sin debut som morgenbader

Stadig gratis-fan

Selvom man har barsel, kan man jo ikke slippe medier helt. Da min kone og jeg i dag var til noget rutinemæssig kontrol af vores nyfødte datter, skulle jeg selvfølgelig have mig en stak gratisaviser.

Og jeg er stadig fan af mediet - selvom en af dem har måttet lade livet for nylig. Jeg finder dem gode, relevante og nyttigt som læsestof. Ja, de er hurtigt løbet igennem, men jeg lærte faktisk også noget, mens jeg læste.

Fx det store terrorangreb i Pakistan. Der var en faktaboks i avisen, og der stod en masse gode forklaringer på, hvorfor det er sket, hvorfor hotellet var et i terroristernes øjne et godt terrormål, og hvilken politisk sammenhæng, man skulle se terrorangrebet i. Allerede mange flere oplysninger end dem, jeg fik i TV2 aftenen før.

Af lidt mere muntert læsestof kunne nævnes klummerne. Læste en god en af slagsen af Anders Breinholt fra De sorte spejdere, og jeg mangler endda stadig at læse URBAN..

Pressens spindoktor

Der er en kamp igang. En kamp, der handler om anerkendelse, dybest set. Inden for de sidste par år er pressens påståede uafhængighed revet væk fra den. Verden ændrer sig, vi er ikke objektive længere - og det må journalister acceptere.

Det har ført til, at politikere, direktører og senest landsholdet nu - og med flere og flere borgeres accept - siger, "vi nægter bare at snakke med pressen."

TV2 News journalist Kristian Ring-Hansen Holt skriver om fænomenet.

Det kunne være interessant at undersøge, hvor mange danskere, der egentlig synes, det er i orden bare at lægge pressen på is. Efter at have hørt "manden på gaden" sige sin mening de seneste dage er mit indtryk, at det er flere og flere.

Jeg synes, at medierne bliver nødt til at kaste sig ind i kampen om den offenligte goodwill. Måske er en spindoktor vejen frem? Alle andre brancher har - efterhånden helt legitimt - folk til at arbejde for sig for at skaffe et bedre rygte, mere offentlig goodwill og så videre.

Det kunne være interessant at høre en person, der arbejder med public affairs, sige noget om dette emne.

Morten, 7 år

Så nåede vi bunden. Efter sin chock-sejr over Portugal, har landsholdet boycuttet pressen.

Den har været for kritisk!

I stedet vil landsholdet dele sejren med de, der har støttet det. 

Se forklaringen.

Mon ikke de også læser aviser, ser tv og bruger nettet?

Så er der WEB-TV

Her er et eksempel på den flermediale journalist i vigør. Det er lidt besværligt både at skulle håndtere still-kamera, videokamera - og så selvfølgelig den gode, gammeldags blok.

Man kan se resultatet her.

Blog, eller dø!

Av, min rumpe er en anelse øm, efter jeg har læst Teaching Online Journalism, hvor jeg fik et kærligt spark...

Læsningen er direkte anledning til dette indlæg, som jeg - helt efter bogen - skal gøre kort.

Det handler nemlig om, at man er nødt til at være tilstede derude. Hvad kommer der frem, når du googler dit navn? Døm selv, kære læser - hvis der er nogle???

Ærgeligt, mere ærgeligt, Nyhedsavisen

Nyhedsavisen er lukket med øjeblikkelig virkning.
Øv! Jeg synes, det var et frisk forsøg på at rive lidt op i en (desværre) stok-konservativ branche.
Det var den avis, jeg altid tog først i toget (før Urban). Først og fremmest på grund af journalistiken, som jeg synes var ny og spændende.

Det værst er alle dem, der nu kommer og siger, at det jo aldrig ville have holdt alligevel. I det øjeblik er jeg mest ked af at være en del af Danmark, for jeg synes, at det er i det øjeblik, Janteloven viser sit grimme ansigt.

Jeg hylder Nyhedsavisen for at have prøvet et helt nyt koncept. Jeg hylder den som værende banebrydende. Og jeg hylder dens nu tidligere medarbejdere for at have givet mig god underholdning i S-toget. Jeg græder, når jeg tænker på, at lørdag var den sidste gang, jeg kunne læse Nyhedsavisen.