
Forsiderne blev ryddet i samtlige medier i Danmark, da det i går blev afsløret, at den århusianske imam Ahmed Akkari i en fransk dokumentarfilm truede Naser Khader med en bombe, hvis han - altså Khader - en dag skulle blive integrationsminister.
Det var også en noget befippet Akkari, som tonede frem i TV-Avisen torsdag aften. Imamen med den lyse stemme fortalte, at truslen var en grov spøg fortalt i en bestemt sammenhæng, og tog så i øvrigt afstand fra sin egen spøg, som jo altså kun var en spøg, og det er der jo også tradition for i Danmark (øhh...?).
En dybt tragisk konsekvens er, at Naser Khader muligvis ikke vil fortsætte sin politiske karriere. Det vil være dybt, dybt trist, hvis en politier i Danmark ikke vil være med længere af frygt for sin egen og sin families sikkerhed.
Og vi taler endda om en af landets mest hærdede politikere ud i at modtage trusler. Hidtil har de fleste trusler mod Naser Khader været anonyme, og det kan jo være, at det faktum, at truslen nu kommer fra navngiven front har været for meget.
Herfra skal i hvert fald lyde et håb om, at Naser Khader fortsætter i politik.
Tilbage står dog. at Ahmed Akkari næppe har den store grad af troværdighed tilbage og fra nu af vil være en usædvanlig dårlig talsperson for Islamisk Trossamfund. Hver gang han i fremtiden skulle tone frem, bliver denne "spøg" husket, og det er simpelt hen for belastende for Akkari.
Uanset om Ahmed Akkari har haft lyst til at bide tungen af sig selv eller ej, kan vi vist konstatere, at han er færdig som popsanger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar