Sad i går aftes og genså Jersild & Spin på DR2, hvor den "uvildige" ekspert, Henrik Qvortrup, sidder og kloger den.
Personligt lytter jeg altid til Qvortrup. Han er en kynisk mand, der siger sandheder, der ofte er ilde hørt. Respekt!
Men...
Han er sgu ærligt talt stadig Foghs dreng. Gang på gang får socialdemokraternes formand et hak i tuden for sine handlinger, der er helt forkerte, mens Fogh får en noget mere positiv behandling.
I den senste udgave af Jersild & Spin var et efterhånden famøst søndagsinterview i Berlingske under lup. Qvortrup var af den opfattelse, at "nu var vi jo også nødt til at vente og se effekten af statsministerens udtalelser".
Måske er Qvortrups personlige holdning - nemlig at Jyllands-Postens tegninger handler, og kun handler, om ytringsfrihed - lidt for meget blandet ind i den analyse?
Ja! mener jeg. Men jeg tilhører også - i Foghs og Qvortrups optik - den principløse fløj, selvom det er en sandhed med modifikationer.
Også jeg er - lige som mange andre også begynder at give udtryk for - af den overbevisning, at man sagtens kan krydre ytringsfriheden med et "men". For vi skal ikke bruge ytringsfriheden til - med Flemming Roses ord - at håne bespotte og latterliggøre religion for at teste ytringsfriheden.
Som Jyske Vestkystens chefredaktør, Mette Bock, sagde i Deadline:
"Man er vel heller ikke sin kone utro for at teste hendes kærlighed."
Efter programmet kommenterede jeg på Jersild & Spins debatside.
Et interessant spørgsmål er, hvor længe Fogh kan tale om "principløshed over en bred kam", for denne kam vokser og vokser tilsyneladende i omfang, og samtidig være "folkets" statsminister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar