På et af de allerførste forløb på Journalisthøjskolen blev jeg præsenteret for et begreb, der har hængt ved lige siden.
Det er noget, man kan læse varianter af hver eneste dag i aviserne. Det er noget, der bliver taget op hver dag i nyhederne i tv og radio. Nogle gange bliver det endda til en hel dokumentar.
Begrebet er "send flere penge-"historier.
Et godt eksempel er fra dagens udgave af MetroXpress (som har en elendig netudgave - derfor læs den her hos Politiken.dk).
Her lyder alarmerne:
Ingen hjælp til tykke børn
Historien handler om, at sygehusene ikke har de relevante tilbud til et stadig større antal overvægtige bærn.
I manchetten til artiklen hedder det, at både læger, de overvægtige selv og politikerne mener, at det her er et problem.
Men ikke et eneste sted i artiklen har journalisten vist, at han/hun undrer sig over, hvor forældrene er i alt det her...
Hvorfor er det ikke faldet journalisten ind at putte det ind i hitorien.
Jo. Det er så dejlig nemt med denne her type historier. Nogle mener, der er et problem, og så ringer man til den første og bedste politker, der også mener, der er et problem og får vedkommende til at stille med en pose penge til de stakkels mennesker, som problemet vedrører.
Men hvor er det centrale spørgsmål om, hvad vi selv gør ved vores børn. Lader vi dem sidde og spille computer, se tegnefilm, osv. hele dagen, mens de får pizza, chips og cola, eller hvad?
Men det er for svært. Det er nemmere med send flere penge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar