Sidder lige og tjekker det i øvrigt fremragende journalisten.dk og læser, at sagen om Morten Messerschmidt har taget - endnu - en drejning.
Denne gang, fordi B.T., der bragte historien om Messerschmidts påståede heil-hilsen i Restaurant Grøften i Tivoli har nægtet Dansk Folkeparti at indrykke en annonce med et dementi af historien.
På den ene side forstår jeg godt, at B.T. ikke vil bringe et dementi i en annonce, når man er ved at forberede sig på en retssag mod annoncøren. På den anden side virker det uldendt. Hvorfor ikke bringe annoncen? Hvis man er skråsikker på sin historie, er man det vel hele vejen igennem?
Selve sagen handler efterhånden om teknikaliteter, der ikke kan interessere ret mange, udover selvfølgelig faghistorikere, konspirationsteoretikere og andet godtfolk.
Tænker pludseligt tilbage på min første historietime i gymnasiet, da vi skulle rekonstruere et mord på en statsleder for åben skærm og så bagefter rekonstruere forløbet. Dengang handlede det om, at vi skulle se, hvor svært det er at gengive, hvad der præcist skete ved en begivenhed.
Sagaen om Messerschmidt i Tivoli er efterhånden - ja, har faktisk været det hele tiden - meget svær at få styr på. Dog har jeg noteret mig, at sympatien for længst er væk for B.T. Ingen - heller ikke undertegnede - har nogensinde troet på, at Morten Messerschmidt skulle have sympati for nazismen.
Lad os da komme videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar