Torsdag aften skete det alle medier med tiltagende styrke har berettet om de sidste par dage. Lene Espersen gik som partiformand for Det Konservative Folkeparti.
I løbet af eftermiddagen tog rygterne til i styrke. Den konservative folketingsgruppe holdt gruppemøde for anden dag i træk. Jeg fulgte selv med på TV2 News det meste af dagen, og her fik vi de klassiske billeder af politikere på vej til møde med en sværm af pressefolk omkring sig. Politikerne nægtede selvfølgelig at sige noget som helst, og de "bakkede selvfølgelig formanden op." Meldingen lød hele tiden, at Espersen var på rejse til Qatar og ville lande i København klokken 22 om aftenen. Men, men men... Espersen var allerede landet og meddelte allerede klokken 19 at hun trak sig som formand.
Onde tunger vil måske påstå at medierne er skyld i Espersens exit. Men det er jeg ikke enig i. Espersens deroute begyndte med et afbud til et møde med USAs udenrigsminister Hillary Clinton tilbage i marts måned 2010. Sagen blev blæst voldsomt op, ja, men er det ikke en reel og vedkommende kritik, at Danmarks nyudnævnte udenrigsminister melder afbud til et møde med den vestlige verdens vigtigste udenrigsminister?
De sidste par dage har presset på Lene Espersen taget til, og det har man også kunnet læse i medierne. Men selvom det er medierne der griber knoglen og ringer til de lokale formænd i partiet og spørger, så er det jo ikke medierne der tvinger de lokale partisoldater til at tage afstand til partiformanden.
Et af spørgsmålene på pressemødet lød om Espersen følte sig snigløbet, fordi gruppen begyndte at holde møder, mens Espersen var ude af landet. Hun nøjedes med at sige, at "det ikke havde været en køn process", som hun "helst havde været foruden." At presset steg de sidste to dage af Espersens formandsperiode skyldes altså ikke kun mediernes opmærksomhed og fokus på Espersens person, men også at der tilsyneladende var kræfter i kulissen der arbejdede på at fjerne Espersen som partiformand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar